Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Institutionens fysiske rammer

Fysiske rammer 

Når man træder ind i huset, starter man i vores store fælles garderobe. Herfra kan man gå ind i børnehavedelen eller ind i vuggestuedelen. Når man tråder ind i børnehavedelen, tråder man lige ind i vores fælles alrum. Det er her vi starter og slutter dagen for alle børn. Alrummet er delt op i forskellige læringsmiljøer som hver understøtter noget forskelligt. I bunden af alrummet ligger køkkenet i åben forbindelse til alrummet så børnene kan være nysgerrige på den mad der bliver lavet og snakke ed køkkendamen om det. Derudover er der fra alrummet adgang til de to børnehavegrupper og to fælles toiletter. Går man ned i vuggestuen tråder men først ind i et gangareal som bliver benyttet af alle i huset. Gangarealet er udstyret med spejlvæg, klatrevæg, mulighed for at hænge gynger op, bolde og andre motoriske redskaber. Herfra kan man gå ind i vuggestuegruppen.

I den fysiske indretning har vi fokus på at indrette os med møbler der er nemme at flytte, f.eks. med hjul på, så rummets indretning nem kan laves om og et alrum, hvor der normalt er fyldt med borde og legekroge, næsten kan tømmes og laves til en bane til dødbold. Vi har fokus på, at der også indenfor er plads til fysisk udfoldelse i form af klatrevæg, akrobatikredskaber og store madrasser, men at der også etableres miljøer, hvor man kan være stille og sidde i fred og ro, f.eks. i form af et læsehjørne. 

Legepladsen rummer en bred vifte af muligheder for leg og udfoldelse. De voksnes ansvar på legepladsen er at skabe inspirerende aktiviteter for børnene og hjælpe alle ind i et fællesskab. På legepladsen er der hver dag en voksen som er ansvarlig for at planlægge og udføre en fysisk aktivitet over middag som børnene kan tilgå i det omfang de har lyst til. Legepladsen er ligeledes at godt rum for børnene at finde sammen på tværs af grupperne og udforske andre legerelationer end dem de indgår i, I deres daglige grupper.